Det var jo sådan set gået rigtig fint i soveværelset, siden Bendt havde givet Grethe en omgang 50 Shades of Grey for et måneder siden. Selve seancen havde måske ikke været helt … vellykket, tænkte Bendt. Han havde i hvert fald lært, at et piskeris nok ikke burde erstatte en rigtig nihalet. Eller at silketørklæder klart var at foretrække frem for viskestykker. Især, hvis de var brugte.

Men Bendt havde fået styr på det basale, mente han. Grethe og han havde været på en fræk indkøbstur og ”udstyrsskuffen” indeholdt  nu både batteri- og håndrevet legetøj, en læderpisk og tre slags massageolie. Noget manglede dog, måtte han erkende. Den sidste uge havde Grethe virket mindre interesseret i al udstyret. Hun trængte helt sikkert til et større udvalg, var Bendt overbevist om.

Bendt rev plastikindpakningen af sin nyerhvervelse, mens han kiggede sig i spejlet og smilede lumsk. Grethe anede ikke, hvad der ventede hende.

Jazz-toner og Dean Martin, der silkeblødt croonede ”Baby it’s cold outside” var det første, der mødte Grethe, da hun efter en lang arbejdsdag stillede tasken fra sig i entreen. Det næste var en julemand uden bukser, der sprang frem fra køkkenet og fyrede et liderligt ”ho ho ho” af.

”Jeg er frækkenissen!” halvråbte julemanden og lavede en illustrativ bevægelse med underlivet, der var pakket ind i de mindste og strammeste røde underbukser, Grethe nogensinde havde set.  

”Du er … frækkenissen”? Grethe begyndte at smågrine, men kom ikke langt, før Bendt gik til angreb.

”Nu har jeg tænkt mig at julepule dig, Grethe,” sagde frækkenissen og løftede hende op.

”Bendt, vi er altså kun i oktober,” begyndte Grethe

”Shh, min lille, beskidte nissepige. Er du klar til at smage julemandens slikkegodter?”

”Det ved jeg altså ikke helt, Bendt. Jeg spiste lige en halv Rittersport i bilen hjem fra arbejde.”

Bendt baksede Grethe ind i stuen og smed hende på sofaen, hvorefter han begyndte at flå i sine små latex-trusser.

”Åhr, de sidder fast,” prustede han stakåndet, mens latexen i gylpen knirkede, og Dean Martin fortsætte med indtrængende at fortælle om, hvor koldt det var udenfor.

”Søde skat, måske vi skulle …” forsøge Grethe, men i det samme lykkedes det Bendt at komme fri af sine juletrusser, og han kastede sig ned over Grethe.

”Skwat, skwat, ja ka wikke få vejret,” gispede Grethe, der havde halvdelen af Bendts juleskæg i munden.

”Så! Væk med det dumme skæg!” Bendt rev det af. ”Og nu er det vist på tide, at frækkenissen pakker sin julegave ud!”

”Skaaaaat, hvad er det?” lød det forfærdet fra Grethe.

Frækkenissen så efterhånden meget lidt liderlig ud. ”Hvad nu?” sagde den.

”Du har røde prikker i hele ansigtet. Jeg tror, du var allergisk over for det dér skæg.”

”Ja, nu du siger det, kan jeg faktisk godt mærke, at det klør,” sukkede Bendt og rullede af Grethe og hele vejen ned på stuegulvet med et brag.

”Jamen min ven da. Er du okay dernede?”

”Jeg har nok før følt mig mere mandig,” sagde Bendt og ømmede sig. ”Det er bare fordi … Du har ikke rigtig virket så … kælen den sidste uge. Og nu har vi jo købt alt det udstyr, og jeg troede faktisk, det virkelig tændte dig. ”

”Hør nu her, min dejlige, søde skat. Det handler jo ikke om legetøjet. Du har alt det udstyr, jeg nogensinde skal bruge lige nede i dine små, røde nissetrusser.”

”Modellen hedder faktisk ”julepul”,” mumlede Bendt, og Grethe prøvede at holde masken.

”Jeg har bare haft alt for travlt på arbejdet, men hvad siger du til, at vi her i weekenden finder en sød lille nissepigetrusse til mig også og ser, hvad der sker?”

Bendts rødprikkede ansigt lyste op i et smil. ”Det siger frækkenissen her ja tak til.”


Skrevet af: Christian Klitholm 

Christian er stifter af LitteraTurpasset.
Han er journalist og ivrig skønlitterær forfatter.
Krimier, storladne eventyr og historiske romaner udgør
hjørnestenene i hans litterære diæt.
Mange af historierne her på siden bliver skrevet af Christian.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *