”Frygt mig, ynkelige småkravl,” snerrer jeg lavmælt, mens jeg sniger mig langs husmuren. Frøen foran mig er forståeligt nok stivnet af skræk, og jeg slår til. Ikke nattens mest udfordrende bytte, og da jeg har gjort kort proces med frølårerne, fortsætter jeg.

Denne nat kræver et trofæ af en særlig kaliber. Jeg har nemlig – i spindende stund – præcis 250 mus, 150 frøer og 99 fugle under bæltet. Med den nyligt nedlagte kvækker er jeg således kun ét bytte fra de 500. Ikke mange katte i nabolaget kan prale af en sådan bedrift. Og dem der gør, lyver helt sikkert. For JEG er nattekongen her i villakvarteret.

”Sagde du noget?” hvæser jeg til et par gule katteøjne, der kigger mistroisk på mig fra en hæk. Den anden mis fortrækker klogeligt. Damn, hvor er jeg skræmmende. Og farlig. Og lækker og … nej, fokus: bytte nummer 500.

Presset er i øvrigt begyndt at kunne mærkes, siden jeg annoncerede til mine mennesker, at jeg ville levere en ganske særlig gave i deres fodende. Jeg ved jo, hvor meget de sætter pris på det. Hvordan skal de ellers få nok at spise? De fanger jo ingenting med deres ynkelige, flade tænder og sløve negle.

En hvislen i græsset får mig til at stivne, i øvrigt i en virkelig flot og stilren positur.

Græsset bevæger sig tæt på mig, og jeg når lige at se et glimt af noget mørkt og aflangt, der bugter sig mellem græsstråene. Mus, frøer og fugle er jo for killinger. Her er en modstander, som mange af kvarterets gamle katte ikke engang har set, endsige udfordret.

”Slange,”  hvisker jeg og smager på alvoren af ordet. En ondskabsfuld djævel, der har spidsere tænder end selv en mægtig kattekonge som mig. Jeg sniger mig tættere på, og pludselig hvisler slangen videre i dobbelt tempo. Og SÅ slår jeg til. Tand mod tand, én mægtig modstander mod en anden. Jeg bider og flår, og til sidst giver slangen op.

”Et værdigt bytte,” knurrer jeg og overraskes endda selv over, hvor frygtindgydende jeg lyder. Næste gang jeg angriber, bliver det intet mindre end en elefant, beslutter jeg.

Den slappe slange bærer jeg ind i mine menneskers soveværelse og lægger mellem deres fødder. ”Så er der morgenmad, fladtænder,” siger jeg stolt. Én af dem vågner og skriger. Af begejstring, forestiller jeg mig og lunter ned for at kradse lidt i den sofa, de har købt til mig.

Skrevet af: Christian Klitholm 

Christian er stifter af LitteraTurpasset.
Han er journalist og ivrig skønlitterær forfatter.
Krimier, storladne eventyr og historiske romaner udgør
hjørnestenene i hans litterære diæt.
Mange af historierne her på siden bliver skrevet af Christian.

2 thoughts on “Kattepine: Nattekongen”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *