Lægerne havde forsøgt og forsøgt igen. En ny knoglemarv var det eneste, der ville virke for Job. Men mor og far behøvede ikke engang at tænke over det. De ældste fra kirken behøvede ikke engang at tænke over det. Og Job – måtte han forstå – behøvede ikke engang tænke over det.

”Skaberen ved bedst,” lød det fra de ældste.

Og snart ville Job være sammen med Gud. Og det var større end livet. Og han var faktisk rigtig heldig.

Men Job følte sig ikke særlig heldig. Han var femten år og ville egentlig gerne leve noget mere. Han ville gerne spille fodbold med vennerne, møde en sød pige og få sin egen familie en dag. Men Gud vidste jo bedst. Og det bedste for ham var så åbenbart at dø nu. Det var svært at forstå.

”Job, er du vågen?” hviskede mor over ham. Job åbnede øjnene med besvær.

”Ja, jeg er vågen, mor,” svarede han stille.

”Jeg synes bare, du skal vide, at vi alle sammen beder for dig, Job. Også dem, der ikke er her på hospitalet.”

”Mor, er du sikker på, at jeg behøver at … dø?” Job brød sig stadig ikke om ordet, selvom han jo burde være vant til det nu.

”Skaberen ved bedst, min søn,” sagde far med let skælvende stemme. ”Skaberen ved bedst.”

”Men måske … måske kan Gud gøre en undtagelse her? Måske er det okay, at lige præcis jeg får den knoglemarv, som lægerne vil give mig?”

Fars stemme skælvede endnu mere, da han tog Jobs hånd: ”Du ved, at vi lever efter Bibelen. Og vores forhold til Gud er større end livet. Større end livet,” gentog han, nærmest som for at overbevise sig selv.

Job var for træt til at sige mere. Alt for træt. Han tænkte på en god fodboldkamp, han havde spillet engang. Havde han ikke scoret hele to mål? Sådan en kamp ville han gerne prøve igen. Han genspillede kampen for sit indre blik, mens han langsomt gled ned i et tæt, tæt mørke.

Skrevet af: Christian Klitholm 

Christian er stifter af LitteraTurpasset.
Han er journalist og ivrig skønlitterær forfatter.
Krimier, storladne eventyr og historiske romaner udgør
hjørnestenene i hans litterære diæt.
Mange af historierne her på siden bliver skrevet af Christian.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *