”Vidste du godt, at der er 4 kilometer gangsti i sådan en IKEA?” lyder det fra ham, mens de går gennem hoveddørene. Hans skridt er allerede tunge.

”4 kilometer fyldt med dejlige ting, der rigtig kan gøre vores nye lejlighed hyggelig. Ihh, hvor jeg altså elsker IKEA,” siger hun med stemmen sprudlende af energi. Hendes skridt er fjerlette.

”Se, cafeteriet har de der gode kødboller. Kan jeg ikke lige …?” forsøger han.

”Du spiste hjemmefra, mester. Lige nu står menuen på sofabord, vaser, gardiner, puder, en skænk og rammer til de smukke billeder, min kusine har malet.”

”Pragtfuldt,” sukker han, mens IKEA opsluger dem.

”Nej, vil du nu lige ser der,” hviner hun begejstret. ”Og jeg som troede, de IKKE havde flere af de sofaborde, som Mia og Søren købte i sidste måned. De er simpelthen så nuttede. Skat, kig nu. SKAT, du KIGGER jo slet ikke!”

”Ehh, hva’? Jo, det er da ganske nydeligt. Lad os købe det og komme videre.”

”Nej, nej, skat. Jeg er jo nødt til at se ALLE sofabordene, før jeg bestemmer mig.”

”Men sagde du ikke lige, at du godt kunne li’ det der?”

Hun kigger overbærende på ham et par sekunder. ”Jo, skat, det gjorde jeg, men det KAN jo være, at de har noget andet, der er ENDNU bedre, ikke?”

”Nej, vi kan jo ikke gå glip af det perfekte sofabord, det kan jeg godt se,” mumler han.

”Hov hov, du – kan du så komme op af den sofa dér og hjælpe mig,” siger hun spidst.

”Men jeg TESTER den lige, må du forstå. Du sagde jo selv, at vi også skulle have en ny sofa.”

”Og du sagde, at vi ikke havde råd. Men det har vi så måske nu, eller hvad?”

”Nej, ved du hvad, der blev jeg søreme færdig med at teste den. Lad os kigge på sofabordene. Hvad med det der?”

”Skat, det er en tom papkasse …”

”Men den er da ellers meget pæn. Og vi kan sikkert få den med gratis.”

”Foreslår du seriøst, at vi placerer en IKEA-papkasse midt i vores stue og udnævner den til sofabord?”

”Ja, det kan jeg så høre på dig, at jeg ikke gør.”

”Men skat, nu MÅ du altså lige kigge. Dét der sofabord er LIGE noget for os.”

”Det kan jeg faktisk også godt li’”. For første gang virker han næsten optimistisk.

”Ja, for du kigger jo kun på prisskiltet, der er ret så småt. Men hvad synes du om selve bordet?”

                     ”Fantastisk, skat. Det er fantastisk og, ehh, meget moderne og ehh, vil passe perfekt sammen med vores andre, ehh, møbler.”

Hun ryster opgivende på hovedet, men kan ikke lade være med at smile. ”Efter sådan et indretningsinput, er sagen vist afgjort, hva’, skat? Hvad med at vi lige får dig tanket op med et par kødboller, før vi fortsætter?”

”Jeg elsker dig, skat,” siger han taknemmeligt.

Skrevet af: Christian Klitholm 

Christian er stifter af LitteraTurpasset.
Han er journalist og ivrig skønlitterær forfatter.
Krimier, storladne eventyr og historiske romaner udgør
hjørnestenene i hans litterære diæt.
Mange af historierne her på siden bliver skrevet af Christian.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *