Lad mig deklarere det med det samme. Jeg har ikke som sådan nogensinde været Kim Larsen-fan. Jeg anerkender, at han (i nogle tilfælde sammen med andre) står bag nogle af de bedste sange indspillet på dansk (Langebro, Kvinde min, Længes hjem, Om lidt mfl.), men jeg havde det nogle gange også lidt anstrengt med ham. Han kunne være lidt for meget, og for mig var det komplet uforståeligt, at et pladeselskab lod sig overtale til at udgive juks som fx sangene Yummi Yummi og Sømanden Will den fromme. Det var altså ikke kun guld, der flød ud af Larsens mund og guitar.

Med andre ord er jeg ikke udelt og ukritisk Team Larsen, men han er selvfølgelig helt uomgængeligt en af de vigtigste personer inden for dansk populærmusik overhovedet.

Nå. Biografien her blev jo morbidt og tragisk aktuel, da Kim Larsen døde sidste år, mens han var midt i at fortælle sig gennem sit liv over for Danmarks førende forfatter ud i biografier, Jens Andersen. Og derfor er det helt klart også underligt uforløst, at biografien slutter så brat netop, som der er ved at komme liv i Gasolin’ og som de begynder at skabe sig et navn.

Bogen er fortalt i jeg-form, og Jens Andersen (som jo givetvis har redigeret en del undervejs) har virkelig formået at ramme tonen perfekt, så man for sit indre kan høre Kim Larsen læse højt, mens man læser sig gennem bogen. Og Larsen er en fremragende fortæller – humoristisk, selvudleverende, selvreflekterende og først og fremmest utrolig detaljeret. Og så elsker han at fortælle en god røverhistorie, der som regel tæller et farverigt persongalleri med bifigurer som Ole-Frø, Store-Hans, Sløve-Erik, Social-Benny, Jørgen-Træfod, Sorte-Kaj osv osv.

Man bliver også en del klogere på Kim Larsen undervejs i fortællingen, der beretter om en dreng, der elskede og respekterede sin mor højt, var god til at tegne og drømte om at blive cykelrytter, skuespiller eller forfatter. Inden der gik øl og tjald i den, og han fandt sit kald i musikken.

Personligt er det først sidst i bogen, at jeg rigtigt bliver fanget, da røverhistorierne fra barndommen ikke rigtigt interesser mig. Det er først, da han kommer på Askov Højskole, begynder at interessere sig for musik og litteratur og i det hele taget nærmer sig voksenlivet, at det bliver rigtigt spændende for mig. Og derfor er det også bare så forbandet ærgerligt, at han aldrig fik fortalt sin historie færdig over for Jens Andersen. Om hvad Gasolin’ s succes gjorde, hvad der fik ham til at lave Værsgo (som man undervejs forstår er meget mere Larsen end Gasolin’ er), om fiaskoen i USA, Midt om natten-fænomenet og ja – hvad i alverden, der ansporede ham til at skrive en sang som Yummi yummi.

Anbefalet af: Ralf Gottschalk Dahl

Ralf er ivrig læser i sin, ifølge ham selv, bedste alder.
I det daglige er han journalist og studievært på DR P4.
Han er desuden, hvad der meget fint kaldes moderator. Det vil sige,
at han arbejder på Krimimessen i Horsens og Ordkraft i Aalborg, hvor han
interviewer de indbudte forfattere på scenen.
Ralf læser næsten alt og meget – fra Harry Potter til Jesper Stein,
Dostojevskij og James Joyce. Men INGEN digte!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *