”Og hvem har vi så her?” spørger jeg og forsøger at holde min stemme neutral. Men jeg må indrømme, at jeg ikke helt formår at skjule en mistroisk undertone.

”Mjaaaaav,” svarer husets nye beboer med kælen stemme.

”Øh, jamen mjav mjav da.” Mon der er tale om en ny babydialekt, jeg ikke kender? For selvom han ser lidt speciel ud, må han være en baby: han er på størrelse med mig, bevæger sig rundt på alle fire og virker i øvrigt noget mere opvakt end mine forældrekæmper.

”Mjav mjaaaaaav mjav,” siger han så.

”Okay, interessant. Er du fra Bulgarien?”

Den nye baby kommer over til mig med en holdning så arrogant og nonchalant, at jeg mod min vilje ikke kan lade være med at blive imponeret. Men jeg må ikke glemme, at der er tale om en mulig konkurrent. Servicen her på villavejen er i forvejen ikke den bedste, og medmindre mine kæmper har tænkt sig at hyre flere tjenerkæmper ind, vil endnu en baby jo hive dette etablissement ned på 2 stjerner.

”Mjav mjav mjaaaaav,” smasker han og begynder at gnide sig mod mig.

”Det er ellers en meget lækker heldragt af plys, du dér har fået fingrene i,” siger jeg og krabber lidt væk fra ham. Hold da op, de er nærgående, de bulgarere.

Pludselig hopper han op på spisebordet, hvorfra han kigger let hånligt ned på mig. Wauw, sikke et spring. Men okay – han er nok dopet. Han er jo fra Østeuropa.

”Nå, jeg kan se, at I to allerede er ved at blive venner,” lyder det fra farkæmpen, der som sædvanlig ikke fatter, hvad der foregår. 

”Det må tiden jo vise,” siger jeg køligt. ”Men helt ærligt – kunne I ikke lige vende det med mig, før I hiver alle mulige au pair-babyer ind fra Sovjet, hva’?”

”Skaaaat, jeg tror, ham og katten kan li’ hinanden,” råber far.

Katten? Nå ja, katte! Dem har jeg hørt om. De er hverken babyer eller kæmper, men noget midt imellem. Den almene opfattelse blandt babyer lader til at være, at katte rent intelligensmæssigt ligger en smule over farkæmper, så det er jo ikke voldsomt imponerende. Men til gengæld er de bløde og dejlige at røre ved. Og så passer de faktisk sig selv det meste af tiden, så der er ikke ligefrem tale om en opmærksomhedsstjæler her.

”Okay, kat – velkommen her hos os,” siger jeg.

”Mjav,” svarer han og hopper ned ved siden af mig, hvor han krøller sig spindende sammen. Vi skal nok blive fine venner.

Skrevet af: Christian Klitholm 

Christian er stifter af LitteraTurpasset.
Han er journalist og ivrig skønlitterær forfatter.
Krimier, storladne eventyr og historiske romaner udgør
hjørnestenene i hans litterære diæt.
Mange af historierne her på siden bliver skrevet af Christian.

One thought on “De dumme kæmper og den østeuropæiske forbindelse”

  1. Herlig fortælling, hvor forfatteren lader en baby være fortælleren.
    Jeg elsker den skæve måde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *