”Jamen hvordan er det dog, du spiser, dit gamle fjols?” Dorit hev gaflen ud af hånden på Hans og stak den ind i munden på ham. Den ramte de få tænder, han stadig havde tilbage i overmunden. Han nåede dårligt nok at sluge kartoffelmosen, før gaflen igen fløj mod hans læber som en nedstyrtende kamikazepilot.

”Nå, er du snart ved at være mæt, hva’?” snerrede Dorit, og Hans skyndte sig at nikke til sosu-hjælperen, før hun kunne nå endnu et gaffelangreb.

”Du tørrer lige dig selv i fjæset, ikke? For jeg har sgu bedre ting at give mig til,” lød hendes afskedssalut, før hun marcherede over til Birgers dør.”

Skrub af, slimede havheks!” Birgers kraftige stemme buldrede igennem dørene.

”Hør lige her, din senile møg-olding. Jeg skal altså ind og …” forsøgte Dorit sig.

”Vig bort, eller jeg forgifter din kaffe!” Birger var ikke sådan at bide skeer med, tænkte Hans smilende. Dorit fortrak, og få minutter senere kom Birger trillende ind til Hans i sin kørestol.

”Har du hørt, hvad hun gjorde ved Søren i sidste uge?” gryntede Birger.

”Intet kan efterhånden overraske mig,” svarede Hans stille.

”Hun lod ham sidde i en våd ble i flere timer, fordi hun ikke gad kigge på ham. Han mindede hende for meget om hendes eksmand.”

”Det er skammeligt. Skammeligt,” sukkede Hans. ”Måske du rent faktisk skulle forgifte hendes kaffe?”

Birger sendte Hans et uudgrundeligt blik, men sagde ikke noget.

”Birger?” spurgte Hans usikkert.

”Ved du, hvordan vi saboterede de tyske jernbaner under krigen og slap af sted med det?” lød det endelig fra Birger, der havde knyttet den ene hånd.

”I gjorde det vel om natten. Og var, ehh, meget stille?”

”Planlægning, du. Planlægning. Vi vidste præcis, hvor de nærmeste tyske soldater befandt sig og hvilken flugtrute, vi ville benytte os af.”

”Ehh, Birger. Sidder du og gør klar til at sprænge Dorit i luften som en tysk jernbane?”

”Nej, det var ikke min tanke,” lød det fra Birger, som lignede én, der egentlig var godt at gang med at planlægge lige præcis det.

De næste uger fortsatte Dorit sin terror. Et par klager fra en pårørende eller to røg vist omkring lederen, men der var jo personalemangel, så Dorit gik ingen steder. En dag hørte Hans råb ude fra gangen, og han greb sin stok og humpede derud.

På jorden lå Inger, der var faldet ud af sin kørestol. Over hende stod Dorit og skældte ud:

”Hvor svært kan det være at blive siddende i den åndssvage stol? Det er sgu da ikke fordi, du har så meget andet at give dig til!”

Mens Dorit med voldsomme bevægelser trak Inger tilbage op i stolen, susede en kørestol forbi Hans. Birger drønede over bag Dorit og løftede armen.

Han har Gudhjælpemig tænkt sig at nakke hende, tænkte Hans og skammede sig lidt over, hvor opløftet tanken gjorde ham.

Der lå dog hverken kniv eller pistol i Birgers hånd, men i stedet noget brunt læder, som han listede ned i baglommen på Dorit, mens Inger endnu engang mistede balancen og røg i gulvet. Dernedefra blinkede hun til Birger.

Dagen efter var Dorit væk, for tyveri kunne man naturligvis ikke tolerere. Ikke engang på et offentligt plejehjem. Birger fik sin pung tilbage med en undskyldning fra ledelsen.

 

Skrevet af: Christian Klitholm 

Christian er stifter af LitteraTurpasset.
Han er journalist og ivrig skønlitterær forfatter.
Krimier, storladne eventyr og historiske romaner udgør
hjørnestenene i hans litterære diæt.
Mange af historierne her på siden bliver skrevet af Christian.

3 thoughts on “Plejehjemskrig”

  1. Ville ønske jeg arbejdede på det plejehjem ??elsker når de ældre kan få ens dagligdag løftet op på glædes niveau ??

  2. Til Tcony Noel Kirkestad.
    Nu håber jeg, din kommentar var ment humoristisk. Ellers må jeg protestere.
    Jeg har selv arbejdet på forskellige plejehjem og i hjemmeplejen, og aldrig nogensinde har jeg oplevet bare tilnærmelsesvis den samme adfærd fra personalets side, som er beskrevet i historien. Den anden vej rundt var/er hverdagskost for personalet. Jeg er blevet kaldt møgkælling, lede so, idiot og luder. Enten har jeg overhørt det, eller jeg har smilet tilbage og sagt: Du er sgu da i godt humør i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *