Her stod de så. En lille gruppe mennesker med fødderne halvt begravet i varmt, hvidt sand. Den stærke benzinlugt fra det rygende flyvrag bag dem blandede sig med den friske, syrlige duft af palmeskov foran dem.

”Den bombe i lasten blev ikke placeret dér af én af mine vælgere, det kan jeg godt sige,” sagde Politiker 1 bestemt, mens han tog sine brune lædersko af og sjoskede op mod palmerne.

”Bestemt heller ikke af mine. De elsker mig,” istemte Politiker 2, før hun forgæves forsøgte at følge efter i sine knaldrøde, højhælede.

”Vi risikerer at skulle være her længe,” konstaterede Politiker 1, da de alle var kommet op til palmerne. ”Vi må samle nogle kokosnødder.”

Efter flere timers palme-kravlen havde de en lille bunke, som Politiker 2, der var i Skatteudvalget, fordelte med dreven hånd. Alle var tilfredse, indtil de fandt en ekstra kokosnød i hendes taske. ”Den kender jeg ikke noget til. Den må være endt der ved en fejl,” svarede hun lynhurtigt.

Inden de andre nåede at skælde hende ud, dukkede to indfødte med lange spyd op. ”Hvad laver I her? Det her er vores halvdel af øen,” lød det fra Politiker 3, som rynkede på næsen med indøvet, retfærdig indignation. ”Vi har ikke brug for jeres slags her.”

De indfødte forstod naturligvis ingenting og kastede et spyd efter hende. Mange års øvelse i at undvige kritiske spørgsmål hjalp hende dog til at dukke sig i sidste øjeblik.

Politikerne løb ind mellem træerne med de indfødte efter sig. De indfødte, som var kannibaler, var sikre på, at næste måltid var hjemme, men de kunne slet ikke fange politikerne, der var vant til at flygte fra deres ansvar.

”Hvad siger I til, at vi laver et bål her?” spurgte Politiker 1, da havde nået den modsatte side af øen?

”Fremragende ide, svarede Politiker 4. Hvis I andre samler brænde, danser jeg lidt rundt her og skaber god stemning og energi imens.”

Politiker 1 havde fået en enkelt kokosnød med under flugten, som Politiker 2 tilbød at dele mellem dem. Hun mente, at de andre måtte huske forkert, da de påpegede, at hun tidligere på dagen havde stjålet fra bunken.

Ingen af dem blev mætte, og de fik heller ikke gang i bålet, men før de lagde sig til at sove, forklarede de alle fire på skift hinanden, hvor ufattelig godt det gik.

Skrevet af: Christian Klitholm 

Christian er stifter af LitteraTurpasset.
Han er journalist og ivrig skønlitterær forfatter.
Krimier, storladne eventyr og historiske romaner udgør
hjørnestenene i hans litterære diæt.
Mange af historierne her på siden bliver skrevet af Christian. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *