En medisterpølse mere? Virkelig? Og du kunne ikke lige ulejlige dig med rent faktisk at tygge den? Tak for det!

Jamen hæld da endelig mere rødkål herned også – der er jo ikke overbooket i forvejen. Nu får du altså lige en advarsel. Ja, det er mig, der knurrer. Det betyder STOP, din grådige hund!

Oooog dér klemmer du så et andebryst ned. ENDNU et andebryst. Det er jo tydeligt, at det er munden og øjnene, der kører showet. Tænk, at du lytter til dem. Har du glemt, at det er mig og ham længere nede, der står med oprydningsarbejdet? Han lover dig i øvrigt en halv time på tønden i morgen.

Jesus Kristus – jeg føler mig som Skanderborg Festival. Der er udsolgt! Ikke. Mere. Plads! Men du er ligeglad. Fuldstændig. For risalamande skal der jo til, ikke? Man MÅ da også vinde mandelgaven, når man æder hele skålen. Nå, det gør du så ikke, for dér kom mandelen glidende. Den havde du jo nok opdaget, hvis du ikke fortærede med en hastighed som en større skovbrand.

Godt, det må være det. Bordet er ryddet, og du har smagt på alt lige fra asier til sylte. Kan vi slappe af nu? Godt, for så vil jeg … Nej, nej, nej, for helvede! Hvad i alle verdens riger og lande kan der være tilbage at æde? Har du slugt dugen? Nå, lad os se, hvad det er. Konfekt og småkager. Og en lille portvin til at skylle dem ned med selvfølgelig. Suk. Jamen så bliv da ved. Jeg må jo spørge leveren og nyrerne, om de har ekstra plads.

Skrevet af: Christian Klitholm 

Christian er stifter af LitteraTurpasset.
Han er journalist og ivrig skønlitterær forfatter.
Krimier, storladne eventyr og historiske romaner udgør
hjørnestenene i hans litterære diæt.
Mange af historierne her på siden bliver skrevet af Christian. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *