”Hvis I ikke tager ud og klarer det, så gør jeg fandeme selv!” Hun kiggede skiftevis på de tre mænd. ”Hvor er alt det mod og den store snak blevet af? Skal I bruge en øl mere, er det derfor?”

”Njøh, men det er jo ikke noget, man bare lige gør, Helene. Det må du forstå.” Martin kiggede skiftevis på de to andre mænd for at finde støtte.

”Måske vi lige skulle bruge en aften mere på at planlægge?” kom Jakob ham til undsætning. Martin og Søren nikkede ivrigt.

Helene trak vejret dybt, så de store bryster hævede sig næsten op i øjenhøjde med fyrene, der lod som om, de ikke gloede.

”Hvad er der at planlægge?” snerrede hun, mens hun irriteret pressede luft ud af mundvigen. Da brysterne igen bevægede sig ned, overvejede hun, om de kunne bruges til at hypnotisere de tre foran hende? Så de ville opføre sig som mænd og ikke forskræmte, små drenge. ”I skal sgu da bare fise derhen, gribe fat i svinet og få det klaret!”

Drengene undskyldte sig med, at de henholdsvis skulle tidligt op dagen efter, havde glemt en anden aftale og havde drukket for meget, før de smuttede igen.

For helvede noget pis, tænkte Helene. Men hun burde have vidst, at Martin og hans kammerater ikke havde nosser af den rette tyngde. Det var der meget få mennesker nu til dags, der havde. Én ting var i hvert fald helt sikkert: retssystemet havde ikke. To år i spjældet til stoddere, der gjorde den slags. Højest.

Helene vidste, hvad hun måtte gøre. Brysterne og røven blev klemt i den korteste og mest tætsiddende kjole, hun havde hængende, og så ringede hun til Tommy. Hun ville nok blive nødt til at sprede ben allerede i aften, men når Tommy havde fået det, han ville, kunne hun nok også få det, hun ønskede.

Hun vidste, at det handlede om timing. Ikke lige før og heller ikke lige efter. Bestemt ikke imens. Da han var kommet med et brøl og rullet om på ryggen, nussede hun hans enorme, tatoverede arme en halv times tid, før hun krøb ind til ham og hviskede:

”Tommy, du ville hjælpe mig, hvis jeg havde brug for det, ikke?”
”Hva’? Ehh, jo, selvfølgelig,” mumlede han sløvt og åbnede det ene øje en smule.

”Min lillesøster – du kender godt Danielle, ikke – blev udsat for noget virkelig ubehageligt i sidste uge.”

Tommy kiggede nu på Helene med begge øjne. ”Hvad skete der?”

”Ham fyren, hun dater, han … han voldtog hende.”

Dødningehovedet på Tommys højre arm lavede en grimasse, da musklerne lige under spændtes. ”Hvem er han?”

Tommys stemme havde fået den undertone, Helene aldrig hørte hos Martin eller de andre, svage fyre. Den undertone, der betød handling. Hun mærkede et sug i maven. ”Nicholas. Du ved, ham den kønne, unge fyr, der går sammen med Oliver og de andre.”

Tre dage senere blev Helene ringet op af en grædende Danielle. Ingen havde set Nicholas i flere dage, og han svarede ikke sin telefon. Helene, der ikke var helt dum, bad Danielle om at kigge forbi. Politiet kunne jo sagtens finde på at lytte med på sådan en telefonsamtale.

Danielles mascara sad alle andre steder i ansigtet end på øjenvipperne, og en tynd, fin stribe snot løb ud af det ene næsebor. Helene holdt søsteren tæt ind til sig og hviskede til hende, at det var det bedste, der kunne ske. Nicholas kunne ikke længere gøre Danielle fortræd.

”Fortræd?” Danielle skubbede sig væk fra Helene. ”Nicholas har aldrig gjort mig fortræd.”

”Det er okay, Danielle. Du behøver ikke beskytte ham. Han kan ikke gøre dig noget. Ikke længere.”

Danielle stod op nu. ”Helene, hvad har du lavet? Hvad har du gjort ved Nicholas?”

”Ikke noget, han ikke fortjente, når han misbruger min lillesøster.”

”Nicholas har aldrig … Jeg … Han … Han havde bare flirtet virkelig meget med hende der Veronika, og så fik jeg sagt noget dumt … til dig og et par andre. Men han har altså ikke … voldtaget mig.”

Helene kiggede længe på sin søster. ”Men så har han sikkert gjort noget andet.”

 

Skrevet af: Christian Klitholm 

Christian er stifter af LitteraTurpasset.
Han er journalist og ivrig skønlitterær forfatter.
Krimier, storladne eventyr og historiske romaner udgør
hjørnestenene i hans litterære diæt.
Mange af historierne her på siden bliver skrevet af Christian.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *